fredag den 24. marts 2017

Artikler, pressemateriale og fotos fra Videopræsentationen

Artikel fra Albertslundposten. d. 7. marts 2017

 

 

 Plakater om Videopræsentationen

 

Fotos fra Videopræsentationen, m.v.








UNDER BEVIDSTHEDEN en præsentation af videoerne

1. BLACK WALL

I dette projekt gav jeg mig selv den opgave at beskrive 10 menneskelige følelser, gennem 10 små videosekvenser. Nemlig dovenskab, angst, kedsomhed, ensomhed, vrede, smerte, ondskab, frustration, mani og desperation.
Jeg har valgt kun at give videoerne titler og ikke angive hvilke følelser de repræsenterer, da jeg ikke vil lede beskueren i en bestem retning. Hvis I mener at videoerne kan repræsentere nogle andre følelser, er det lige så godt. Det handler om øjet der ser.


2 min. klip af  1: BLACK WALL

 
  

2a og 2b. A STEP FOR MANKIND / THINK PINK 

Disse to videoer er en del af et projekt kaldet ”The Pink Triology”.
Videoerne omhandler menneskets dyriske side. Jeg mener at vi som mennesker stadig er et dyr, der har fået storhedsvanvid og har hævet os over dyrene, ved at definere os som mennesker.
Efter min mening ligger dyret stadig i os alle og kan komme frem når som helst. Disse videoer stiller spørgsmålet ”Hvad vil der ske hvis vi giver slip og slipper det indre dyr løs.
Budskabet er ikke så eksplicit i videoerne. Her ses pulserende liv, masser i bevægelse, strukturer og mønstre som taler til underbevidstheden.





2 min. klip af 2a: A STEP FOR MANKIND

 

2 min. klip af  2b: THINK PINK



3a og 3b. A TIME TO RELAX / WHAT A WONDERFUL WORLD

Disse to videoer er en del af et større projekt kaldet ”Humanty for Sale”. Videoerne har temaer som vold og aggression. Både i intimsfæren og på det globane plan.
Den første video foregår i intimsfæren og viser den vold, egoisme og seksuelle udnyttelse, der kan forekomme der. Den anden video er en kommentar til verden i dag og den vej samfundet går.
Det æstetiske, formerne og farverne er nok det tætteste jeg kommer på at vise hvad jeg oplever under dyb meditation. Så her er mit syn på verdenssituationen




2 min. klip af 3a: A TIME TO RELAX

 

 2 min. klip af 3b: WHAT A WONDERFUL WORLD

 

4. BLUE MEDICINE

Denne video har som tema videnskab og destruktion. Den stiller det etiske spørgsmål om det er ok at nogle skal ofres for at nogle andre skal overleve. Videoen viser det inhumane i medicinske forsøg, samt frygt, smerte og deformitet. Den viser forfaldet og eksperimenter med mennesker. Det humane træder i baggrunden og videnskaben tager over.




2 min. klip af  4: BLUE MEDICINE


5. MEAT FACTORY

Videoen viser livsprocessen som en fabrik. Vi fødes som et nyt produkt og destrueres som et gammelt. Denne proces bliver ved og ved.




2 min. klip af 5: MEAT FACTORY



Oplæg til Videopræsentationen

Lidt om mig selv:

Mit navn er Andreas Cohen, jeg er 35 år, og har boet i Albertslund hele mit liv. Lige siden jeg var barn har jeg altid været fascineret af at bruge tingene på en anden måde end de var beregnet til.

Det begyndte da jeg opdagede, at jeg ved at sætte to VHSmaskiner sammen, kunne klippe billeder fra film sammen på en ny måde, og dermed skabe et nyt produkt. Senere da jeg fik mine første LP'er, redigerede jeg sangene så de kom i den rækkefølge, som jeg kunne li'. Med to kassettebåndoptagere klippede jeg ofte numre sammen på en ny måde, så der blev skabt noget andet musik.

Gennem årene har jeg beskæftiget mig med mange forskellige former for kreativitet. Jeg har spillet musik, bl.a med et par stykker som er her i aften, jeg har malet og lavet collager og jeg har altid søgt efter en måde at forene disse ting på. Det fandt jeg så i videokunsten, der er et medie som jeg føler jeg kan udtrykke mig 100% igennem.


Arbejdet med videoerne:
Jeg har to måder jeg arbejder med videoerne på . På den ene måde sætter jeg mig og prøver at lade kreativiteten flyde og ser hvad der sker. På den anden måde giver jeg mig selv et ord eller et tema, som jeg så mediterer på og ser hvad der dukker op.

Mange bruger meditation til at tømme hovedet og tankerne. For mig er det en måde at få hovedet fyldt på. Gennem meditationen får jeg mine inderste følelser frem.

I arbejdet med videoerne går jeg i en slags trance, i nogle tilfælde i op til 10 timer, hvor det føles som om min underbevidsthed bruger mig som et slags redskab til at komme op til overfladen. Denne proces er også en slags renselsesproces for mig, når jeg har opnået det udtryk jeg vil have i videoerne.

Inspiration:

Min inspiration kommer mange steder fra. Det kan være kunst, film og musik, eller som sagt fra meditationen, hvor former og farver kommer til mig. Nogle af mine inspirationskilder er performancekunstnerne i 60'erne, bl.a. ”Wieneraktionisterne”, som f.eks. Gunter Bruss og Otto Muhl, Der brugte deres kroppe i kunstens tjeneste.

Der hvor de sætter deres krop og helbred på spil, der sætter jeg det indre på spil. Mine musikalske inspirationskilder er bl.a. bands som Ministry, Deftones og The Cure.

Indhold i videoerne:

Mine videoer taler til alt det der ligger under overfladen. Gennem billeder og lyd finder jeg en vej ned i underbevidstheden og forsøger at røre og bevæge beskueren. Jeg går så langt at frustrationer og ambivalente følelser opstår og på den måde sættes nye følelser i spil.

Indholdet i mine videoer refererer ofte til forskellige menneskelige og samfundsmæssige problemstillinger. Nogle gange eksplicit og andre gange mere skjult. Jeg stiller spørgsmålet ”Hvordan er vi i verden?” og ”Hvad er vores vilkår?”.

Der er referencer til vores egoisme og selviskhed, men jeg missionerer ikke. Jeg er en slags voyeur der iagttager og udstiller, men jeg giver ingen bud på løsninger. Beskueren må selv dykke ind i sig selv eller vende ansigtet bort.